--

Løbsmessen summer af liv

05.05.2009

Ventetiden op til løbet bliver brugt på årets løbsmesse, hvor det seneste inden for løbetøj, løbesko, pulsure og andre løbegadgets er lagt frem til skue. Men løbsmessen er andet end bare en messe, den bliver også brugt af løbere, der for eksempel mangler en trøje til dagens løb.

”Der er en del der kommer herind og køber en trøje før løbet. Typisk fordi de finder ud af at det enten er varmere eller koldere end egentlig forventet,” siger en sælger fra Løbexperten og fortsætter: ”Der kommer også nogle stykker ind, der skal have et par strømper, fordi de i farten har fået bomuldsstrømper på i stedet for løbestrømper.”

Løbsmæssen har et meget blandet publikum, der spænder fra alt lige fra eliteløberen til familien, der er ude at støtte et andet familiemedlem. 

Ifølge Ecco, der er på messen for at vise deres nyeste model inden for løbesko samt er en af Lillebælt Halvmarathons hovedsponsorer, så er det nysgerrigheden og interessen for løb, der får folk til at komme her ind.