Øl i lange baner
Der er linet op med energidrike, vand, frugt og ikke mindst kolde fadbamser en mas når de mange løbere kommer over mål..
Brenderups Idrætsforening stillede med 22 frivillige til at betjene blandt andet ølvognene, der var placeret lige efter målstregen. ”Det er tiltrængt med en øl efter sådan et løb. Nu glæder jeg mig bare til at komme hjem og slappe af med lidt golf på min Nintendo Wii, og nok også lidt flere øl,” siger Jesper, der ifølge nummersedlen, som han bar på maven, egentlig burde hedde Annesofie.
Det er første gang Jesper har deltaget i et halvmaraton, men det er ikke sidste gang han vil prøve kræfter med et sådant løb. ”Det var rigtig sjovt også selvom jeg mødte muren tre km før mål. Det var virkelig hårdt, men jeg kom igennem,” siger Jesper. Jesper klarede turen på 1.51.10 og kan med god samvittighed nyde nogle velfortjente fadøl.
I 2008 blev der drukket 50 fustasier øl, svarende til 1000 liter, og samme mængde øl var også blevet bestilt og leveret til løbet i år. Ikke færre end 2.400 plastickrus er blevet pakket ud og fyldt med de gyldne dråber og øllene var en kærkommen ven efter løbet.
|