Lillebælt Halvmarathon skærper kommunernes sundhedsprofil
Marathon er med til at få både Fredericias og Middelfarts borgere i løbeskoene. Lillebælt Halvmarathon er blevet til i samarbejde med Middelfart og Fredericia Kommune, hvor der er godt 1518 tilmeldte deltagere fra Fredericia og 1075 deltagere fra Middelfart kommune.
Middelfart Kommunes borgmester Steen Dahlstrøn mener, at Lillebælt Marathon er med til at give kommunen et sundt brand, samtidig med at det giver en god signalværdi.
”For det første bliver vi kendte over det ganske land. Jeg tror, at der er nogle, der deltager fra alle landets kommuner. For det andet er det, det vi går og prædiker over for vores borgere hver eneste dag – lev nu sundt og motioner!”
Lilleælt Halvmarathon er også med til at tegne Fredericia Kommunes sundhedsprofil.
Uffe Steiner Jensen, borgmester fra Fredericia Kommune, mener, at motion og løb hænger godt sammen med at skærpe sundheden i kommunen.
Han er begejstret for samarbejdet for den løbeglæde, det skaber hos borgerne.
”Jeg ved, at de fleste deltagere kommer fra Fredericia, så det viser, at det er et arrangement, som både løbere og borgere er optaget af.”
Begge borgmester, Steen Dahlstrøm og Uffe Steiner Jensen, har dog ingen intentioner om at løbe i dag, da de begge skal byde velkommen løbsdeltagerne velkommen.
|