Igen i år har vi deltagelse af de erfarne fartholdere fra Copenhagen Marathon. Du kan genkende dem på de lyseblå Carlsberg Kildevæld T-shirts og en stor ballon, hvor den forventede sluttid er skrevet på.
I år udvider vi succesen med Carlsberg Kildevæld – fartholderne, vi sætter næsten dobbelt så mange fartholdere ind som vi havde i 2009. Det betyder at fartholderne løber med 5 minutters interval fra 1:30 til 2:05. Vi har udvidet denne service i håbet om at det vil give endnu flere et rigtig godt løb i jævnt og behageligt tempo hele vejen. I alt er der 40 fartholdere fordelt på de 10 grupper. Der starter fartholdere fra alle 10 grupper ved begge startsteder.
Sådan løber fartholderne:
Fartholder 1 – 1 time og 30 minutter, (4.16min/km)
Fartholder 2 – 1 time og 35 minutter, (4.31min/km)
Fartholder 3 – 1 time og 40 minutter, (4.44min/km)
Fartholder 4 – 1 time og 45 minutter, (4.59min/km)
Fartholder 5 – 1 time og 50 minutter, (5.13min/km)
Fartholder 6 – 1 time og 55 minutter, (5.28min/km)
Fartholder 7 – 2 time og 00 minutter, (5.41min/km)
Fartholder 8 – 2 time og 05 minutter, (5.56min/km)
Fartholder 9 – 2 timer og 15 minutter, (6.24min/km)
Fartholder 10 – 2 timer og 30 minutter, (7.07min/km)
Hvis du har et mål om at løbe en bestemt tid, så find den fartholder, som passer til dit niveau. Fartholderne er en sikker måde for den lidt uerfarne løber at komme godt igennem løbet. Det giver samtidig jer der jagter en bestemt tid, en hjælpende hånd i bestræbelserne på at få en ny personlig rekord med hjem.
Husk væsken!!
Lillebælt Halvmarathon’s officielle væskesponsorer Carlsberg Kildevæld og Powerade har sørget for at have masser af væske klar til alle løbere – så husk at drikke. Ude på ruten er der væskedepoter efter ca. 5 km, 9 km, 13 km, 16 km og 19 km. Når du kommer i mål er der selvfølgelig et væske depot mere.
Ved væske depoterne vil der være lange borde i begge sider af vejen, på det første lange bord vil være Powerade energidrik. På det næste lange bord vil der være Carlsberg kildevand. Bordene i de to sider står forskudt for at mindske presset og sørge for frit løb.