--
Væskeindtagelse før og under Lillebælt Halvmarathon.



Sådan bør du drikke det sidste døgn inde løbet samt under:

Drik normalt dagene inden løbet. Du kan eventuelt drikke en halv liter vand ekstra fredag aften.
Drik omkring 1½ liter vand eller energidrik op til løbet. Prøv at sprede væskeindtaget ud over morgenen, og lad være med at drikke det hele på en gang.

En time inden løbet skal du passe på med ikke at overdrive dit væskeindtag. Du risikerer nemlig, at væsken ligger og skvulper rundt i maven, og at du får sidesting under løbet. Hvis du har behov for væske inden start, så drik vand. Vand bliver lettere optaget i kroppen end energidrik.

Husk at stoppe og drikke ved væskedepoterne på ruten. Der er væskedepoter efter ca.  5 km, 9 km, 13 km, 16 km og 19 km. Her vil der være Carslberg kildevand og Powerade energidrik.
Drik cirka 0,2-0,3 liter væske hver halve time. Hvis du føler, du har behov for mere væske, så drik det, du føler er tilpas. Vær påpasselig med ikke at drikke mindre end de anbefalede mængder.      
Hvis du har svært ved at løbe og drikke på samme tid, så stop op og drik væsken. De sekunder du mister, mens du står stille og drikker, kan i sidste ende være givet rigtigt godt ud. Hvis du ikke drikker nok under løbet, får du en rigtig dårlig løbeoplevelse, og du får sværere ved at holde dit forventede tempo.