Lillebælt Halvmarathon bød på mere end motion

Årets løb bød på mange nye og spændende arrangementer, som løbere og tilskuere kunne muntre sig med før, under og efter løbet.

Trommer, slagtøj og fræsende guitar får spændingen til at stige. Ti sekunder til start. Musikkens rytmer sætter gang i de benmuskler, der om få sekunder skal på en hård prøve. Starten går, og løberne sætter af sted i en regn af guld fra dalende konfetti, alt imens en storskærm over startlinien viser film om den gamle Lillebæltsbros historie. Lillebælt Halvmarathon er skudt i gang med et brag.

Nogle løbere går efter at vinde løbe, andre blot for at være en del af den store begivenhed. Fælles for dem er, at de alle sammen går en spændende oplevelse i møde, som vil bære præg af mange nye begivenhed langs hele ruten. Lillebælt Halvmarathon handler om mere end bare at flytte føderne.

Tid til en fadøl

En lang og udmattende dag er nu veloverstået for de op i mod 10.000 løbere, der deltog i dagens halvmaraton. De mange løbere som betrådte asfalten mellem Middelfart og Fredericia kan nu læne sig tilbage og tænke på dagens mange indtryk. Flere løbere valgte da også at smide vandflasken fra sig og forsyne sig med en anden form for væske, efter de passerede målstregen.

”Nu er det tid til en stor fadøl,” udbryder en træt med tilfreds løber i målområdet.

Mere end bare løb

Løbet var selvfølgelig i centrum for dagens begivenheder, men årets udgave af Lillebælt Halvmarathon bød på andet end bare hårdt benarbejde.

Dagens løb blev skudt i gang kl. 14, hvor løberne var samlet i startområdet ved Kulturøen på Middelfart Havn. Godt en time senere var den første løber i mål efter at have tilbagelagt de 21,095 kilometer.

Matt Bond fra England blev første mand over stregen i tiden 1:05:29, mens Kat Grimmett, ligeledes fra England, kom i mål lidt efter i tiden 1:14:09. Men ikke alle gik efter den hurtigste tid. For mange gjaldt det bare om at gennemføre. Det djævelske band på installationen ”Highway to Hell” gav et ekstra skub til dem, der havde brug for det. ”Highway to Hell” var en af de nye idéer, der skulle gøre løbet til noget mere end bare en konkurrence. Ønsket var at lave et såkaldt ”totalløb”, hvor man blander løb, teater og kunst. Det betød desuden, at der elleve steder på ruten stod orkestre og spillede musik for at få stemningen i top.

”Det er helt klart sjovere, end hvis der ikke skete noget undervejs,” sagde Kristian Larsen på fra Odense, efter han var kommet i mål.

Inge Haltberg på 58 fra Kolding var også glad for de kreative indslag.

”Djævlene var meget festlige,” sagde hun.