--


Information

Løbets navn: Lillebælt Halvmarathon.
Startsted: Kulturøen i Middelfart
Dato: Lørdag d. 8. Maj - 2010
Tidspunkt: Kl. 14.00
Max deltager antal: 10.000

Ruten er opmålt af DAF (Dansk Atletik Forbund) og dermed godkendt til at sætte rekorder på.

Regler:

Lillebælt Halvmarathon er organiseret af klubben "Lillebælt I Løb" efter IAAF´s regler. Deltagere skal bære det officielle startnummer for Lillebælt Halvmarathon. Alle, der er korrekt tilmeldt, har tre timer til at gennemføre løbet. Max-tiden angives ved to cykelryttere.
Det er ikke tilladt at have cyklende ledsagelse på ruten; dette kan medføre diskvalifikation.
Der skal løbes efter færdselsreglerne, og eventuelle anvisninger fra officials skal overholdes. Tilmelding kan ske online (se andet sted på sitet). Hvis en deltager bliver forhindret i at deltage, er der ikke krav på tilbagebetaling – ej heller i tilfælde af force majeure. 
  
Startnummeret skal bæres synligt på brystet og må ikke ændres, så som at sponsornavnene bliver ukendelige, f.eks. foldet, bøjet eller klippet.

Minimums alder på halvmarathon 14 år.

Ved online tilmelding bekræfter alle, at de deltager på eget ansvar. Arrangøren påtager sig ikke noget ansvar. Ligeledes, bekræfter deltagerne, at de er indforstået med, at løbsfotos, filmoptagelser, interview, reklamer o.lign., hvori de optræder frit, kan benyttes. Skulle du blive forhindret i at deltage eller i tilfælde af aflysning af løbet pga. force majeure har deltagerne ikke krav på tilbagebetaling af tilmeldingsgebyret. Endelig er deltagerne her gjort bekendt med, at de kan blive diskvalificeret, hvis det officielle startnummer ændres.

Overførsel af startnummer:

Hvis en løber ikke ønsker eller kan komme til start den 8 maj 2010, kan startnummeret overføres til 2011. Denne overførsel kan ske indtil den 15. marts ved at sende en e-mail til løbskontoret på info@lillebaelthalvmarathon.dk – her skal alle personlige oplysninger opgives så flytter vi start nummeret over.

Væske:
Der vil være fem væskedepoter rundt på ruten samt et  væskedepot i mål.

Tidtagning:
Tidtagning foregår med chip, www.sportstiming.dk står for tidtagnigen.

Resultater:
Resultaterne fra løbet vil være online tilgængeligt fra www.sportstiming.dk hjemmeside.

Fartholdere:
Når klokken bliver 13.20, og starten på Lillebælt Halvmarathon nærmer sig, er det tid til at finde sit startsted. Alle starter på samme tid kl. 14.00. Det er selvfølgelig ikke ligegyldigt, hvor du stiller dig i feltet. Vi ønsker, at alle skal få det bedst mulige løb, derfor er der opsat skilte ned langs med startstedet, hvorpå vi har skrevet de forventede sluttider. Vi opfordrer alle til at rette sig efter de henvisninger. Dertil kommer, at Lillebælt Halvmarathon har lavet et samarbejde med Copenhagen Marathon og fået deres superdygtige fartholdere til at løbe med. Fartholderne vil stå ud for det skilt, der passer til dem. De vil have en stor ballon svævende over hovedet med den forventede tid. De er lette at se og følges med. Der er fartholdere for hver 10. min. fra kl. 1.30 til 2.40 Tidtagningen, der foregår med chip, vil give alle deltagere en brutto- og en nettotid, så der er ingen grund til at stille sig længere frem i feltet, end forventet sluttid viser.

Bruttotid = fra startskuddet - til du løber i mål.
Nettotid = fra du passerer startstregen - til du løber i mål.

MAX- tid for ruten rundt:
Der er max. tid på tre timer. Tre timers grænsen vil blive synlig af to cykelryttere samt en opsamlingsbus. Skal du bruge længere tid, så er det dit ansvar at følge de almindelige færdselsregler. Vi påpeger, at deltagere med tempo til tre timer, ikke vil behøve at føle sig presset.

Ruten:
Der løbes samme rute som i 2009. Ruten starter hen langs med havnefronten i Middelfart. Derfra løbes op i byen og ud gennem Kongebroskoven til Den gamle Lillebæltsbro, der passeres første gang efter tre km. På Jyllandssiden løbes en kort sløjfe i Snoghøj, hvorefter ruten går ind under den gamle Lillebæltsbro. Herfra går turen videre til Erritsø. I Erritsø løbes der på strandvejen, hvor der drejes til højre ned af Kystvejen. Kystvejen tager løberne tilbage mod broen, inden da laves en kort sløjfe på Vesterballevej, hvorefter ruten går retur over den gamle Lillebæltsbro. Tilbage på Fyn løber man langs med skoven ud omkring Hindsgavl slot. Tilbage i Middelfart løbes af hyggelige gader ned forbi gågaden og torvet i byens centrum og videre ned på havnegade, hvor løbet afsluttes samme sted, som det startede. Det er en afvekslende og meget smuk rute. Se et kort videoklip med gennemgang af ruten her.

Startsted:
Lillebælt Halvmarathon har 2 startsteder; Havnegade og Hessgade, starten går på sammetid for beggesteder kl. 14.00. ruterne fletter sammen efter 2.3 km.

Nummerudlevering og tøj:

Startnumre og løbetøj vil blive udleveret samlet.
Udleveringen vil ske 2 forskellige steder.
Fredag  7. maj ml. kl. 10.00 - 20.00 - Udleveringen sker i Fredericia Idrætscenter – Vestre Ringvej 100, Fredericia 7000 – Det er også her børneløbet afvikles.
Lørdag  8. maj ml. kl.   9.00 - 13.00 - Udleveringen vil ske til højre for Kulturøen på havnen i Middelfart

Bemærk: Det er ikke muligt at ændre / bytte de bestilte størrelser på t-shirt og tights.

Børneløb

Se under junior race – tryk her for at komme til Lillebælt junior race – løbet afvikles fredag den 7. maj.

Rejsende til Middelfart:
Vores erfaring fra 2009 er klar - kør hjemmefra i GOD tid.

Med tog:
Ankomst med tog til Middelfart station: Gå mod city og havnen ad Jernbanegade, kryds Algade og gå ned ad den lille gyde til Havnegade mod Kulturøen. - I alt ca. 400 m.

Med bil:

Fra Fyn: Alle, der kommer fra Odense, opfordres til at dreje af ved afkørsel 57 ved Nr. Åby. Derfra er der skiltning til parkeringspladsen ved Lillebæltshallerne.

Fra Jyllands: Alle, der kommer fra Jylland, skal køre af ved afkørsel 58 ved Lillebæltsbroen. Følg skiltene til p-pladserne.

Parkering:
Der er P-pladser ved Lillebæltshallen - Færøvej 74 – 5500 Middelfart, hvor der også er bad og omklædning, samt parkering på den store plads ved Mandal Alle - Fynsvej - 5500 Middelfart.

Shuttlebus:
I tidsrummet fra kl. 10.30 til 13.00 vil der køre shuttle - busser fra de to p- pladsen startområdet. Der vil være shuttle - busser retur fra kl. 16.30 til 18.30 fra målområdet til de to p-pladser.